Natarbejde København

Hvad er natarbejde? For et inbound call center som CityCallCenter, betyder det varetagelse af vores kunders døgntelefoner. Af naturlige årsager er antallet af opkald lavere om natten, til gengæld er opkaldene for det meste vigtige. Der er det tilgængeligheden der er det vigtigste for borgeren, de oftest står med et akut problem.

natarbejde

Aften – og natarbejde i CityCallCenter

Som en af de få udbydere på markedet, har vi åbent 24/7/365. Det har vi fordi mange af vores kunder har samme udfordring: Der er altid vågne kunder, og med den digitale udvikling er det blevet markant nemmere at kontakte virksomheder døgnet rundt.

For små og mellemstore virksomheder med behov for at have telefonlinjen åben døgnet rundt, kan det være aldeles omkostningstungt at have medarbejdere på arbejde om aftenen og natten. Særligt hvis behovet er minimalt, men eksempelvis er underlagt lovgivning der påkræver en åben telefonlinje. Den omkostning dækker vi ved at samle det samme behov hos mange virksomheder ét sted.

Hvem ringer om natten?

Vi servicerer en stribe forskellige sektorer i Danmark. Der er dog fællesnævnere for hvad natnarbejde er i vores callcenter. Først og fremmest skifter karakteren af opkald karakter i løbet af døgnets 24 timer. I dagstimer er det oftest hvad man kan kategorisere som normale henvendelser mellem kunde og virksomhed: Salg, support, service, økonomi, leverancer og meget andet. Om aftenen – og særligt om natten – skifter henvendelser karakter, og her er tilgængeligheden det vigtigste, da dem der ringer ofte kan have et akut problem. Det er derfor også ofte vagt- og  supporttelefoner vi opererer når mørket falder på. Det kan både være 24/7 telefonservices inden for produktion, delebilsservices, hoteller og mange andre brancher.

Natarbejde i København

Vi er et callcenter i København, men servicerer hele landet. Vores team af kundeservicespecialister hører derfor også til i København. Men vores natarbejde kan faktisk udøves alle steder fra, og vi har flere af vores faste nattevagter der arbejder fra hjemmearbejdspladser. Så vores natarbejde i København kan lige så godt være natarbejde i Odense, natarbejde i Aalborg, natarbejde i Aarhus, eller hvilket som helst andet sted i Danmark. Med den begrænsede aktivitet om natten såvel som kollegaer på arbejde, har vi forståelse for, at det kan gøre nattelivet markant mere behageligt ved at være hjemme.

Natarbejde regler

Lad os bare slå det fast med det samme: Ufaglært natarbejde er ikke for alle. Heldigvis er vi ikke alle A-mennesker, og det kan faktisk være meget rart at arbejde om natten. Der er fred og ro, og det giver ofte en fleksibilitet på andre tidspunkter af døgnet og ugen.

Hvis du ikke har arbejdet om natten før, er det meget vigtigt du bruger tid på at undersøge hvordan det er, og hvad man skal være opmærksom på. Der findes masser af gode artikler og anbefalinger online, bl.a. på Arbejdstilsynets hjemmeside.

I vores callcenter tilrettelægger vi så vidt muligt vores vagtplan efter medarbejdernes ønsker, så det kan fungere i samspil med privatlivet. Nogle ønsker at arbejde flere dage i træk for så at holde fri i flere dage i træk, mens andre ”nøjes” med en enkelt eller 2 vagter i træk. Da vi har åbent døgnet 365 dage om året, er vi naturligvis interesserede i at finde den bedste løsning for vores medarbejdere og kunder.

Aktiviteter om natten

Af naturlige årsager, er volumen af opkald relativt lav om natten. Det kan derfor også blive nogle lange nætter, hvis man udelukkende sidder og venter på næste opkald. Vi er derfor meget fleksible i forhold til at lave andre ting om natten. Vi tildeler gerne administrative opgaver til de interesserede, såvel som hjemmearbejdspladser. Det er selvfølgelig også en mulighed at lave lektier, læse bøger, game, se serier og andre fritidsrelaterede aktiviteter.

Natarbejde og søvn

De fleste har prøvet at have jetlag, eller have tilbragt en nat på en skadestue eller fødestue. Landets mange sygeplejerske, politi, brandfolk, chauffører, hotelreceptionister, lagerarbejdere m.fl. kender det i allerhøjeste grad. Man bliver hurtigt ør og træt når man skifter for meget mellem dags- og nattevagter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sin søvn, og planlægge forud hvornår man skal sove. Søvn er uundværligt, og vi kan ikke undvære det ret lang tid ad gangen.

Hvis du ikke har arbejdet om natten før, anbefaler vi at bruge tid på at læse om andres erfaringer, såvel som sundhedsanbefalinger. Vi fortæller også meget gerne om vores erfaringer, såfremt du overvejer at søge natarbejde.

Natarbejde løn

Lønnen for natarbejde er typisk højere end for dagsvagter. Det er den også hos os i CityCallCenter. Vi giver tillæg for aften- og natarbejde, såvel som for at stå backup i weekender. Det er en god måde at supplere sin indkomst fra dagstimer eller eksempelvis sin SU. Vi har både fastansatte natmedarbejdere såvel som deltidsansatte, oftest studerende.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så ring til os på 80202029, eller send os en mail på job@citycallcenter.dk.