Hvad laver CityCallCenter?

Inde i hjertet af København ligger CityCallCenter, som blandt andet hjælper små og mellemstore virksomheder med telefonpasning. Her kan du opleve en professionel kundeservice, der leverer smilet i telefonen.

Callcenter kontakt

Hvad laver CityCallCenter?

Udover telefonpasning tilbyder CityCallCenter også adresseservice samt råder over mødelokaler og kontorlokaler, der udlejes. De forskellige ydelser tilbydes hele året døgnet rundt ved hjælp af et hold dygtige receptionister, der er oplært i at levere en service i topklasse.

Telefonpasning

Med CityCallCenter som samarbejdspartner kan du trygt omstille din virksomheds telefoner, da der altid sidder receptionister klar til at besvare opkaldene inden for blot 15 sekunder. Således undgår du, at et potentiel salg går tabt ved for eksempel et misset opkald. Ligeledes sparer du personaleomkostninger i forhold til bemandingen på telefon, da CityCallCenter i stedet tager godt hånd om dine telefonopkald.

CityCallCenter skræddersyer løsninger ud fra din virksomhedsbehov, da vi ved, at ingen virksomheder er ens. Derfor starter vi altid med at tage en samtale om, hvordan din virksomheds opkald skal håndteres. Vores receptionister kan for eksempel give dig og dine kolleger besked om bestemte henvendelser, omstille opkaldene til bestemte medarbejdere i din virksomhed eller hjælpe med at håndtere større dele af din virksomheds kundeservice. Det er vigtigt for os, at du er tryg, når du omstiller dine opkald til CityCallCenter.

Adresseservice

Vores adresseservice fungerer som et virtuelt kontor, hvor du tilmelder din virksomhed på CityCallCenters adresse. Adressen har en attraktiv placering ved Kastellet og Store Kongensgade, hvorved du kan sende et professionelt signal til dine kunder og samarbejdspartnere. Ligeledes bliver det nemmere at holde din private adresse og firmaadresse adskilt, når du benytter dig af vores adresseservice.

Som kunde af CityCallCenters adresseservice modtager CityCallCenter din virksomheds post og tager hånd om posten, som du ønsker det. Vi kan for eksempel scanne breve og videresende dem til dig på mail, videresende post til en ønsket adresse samt frasortere uønsket post. Det er ligeledes muligt selv at afhente dine breve og pakker i vores bemandet reception.

Mødelokaler

I CityCallCenter udlejer vi to mødelokaler, hvor vi sikrer os, at du og dine gæster tilbydes den nødvendige forplejning og service, når du booker et lokale. Mødelokalerne hedder henholdsvis Miami og Paris og kan rumme 1-6 personer. Det er nemt at komme til med transport, da lokalerne ligger på vores adresse blot 500 meter fra Østerport st. og 500 meter fra Marmorkirken st.

Med en eftertragtet placering og omgivelser, som giver et eksklusivt indtryk, er det et perfekt sted til afholdelse af møder, hvis du ønsker at imponere dine gæster. Vores smilende receptionister sidder klar i receptionen til at byde dig og dine gæster velkommen. Vand, te og kaffe er altid inkluderet i prisen, men vi kan ligeledes opfylde andre behov, hvis du ønsker at tilkøbe andet forplejning.

Kontorlokaler

Endvidere rummer vi et mindre kontorfællesskab bestående af 12 virksomheder. Her råder vi over 16 indbydende kontorlokaler, som ligger centralt i København i krydset mellem Store Kongensgade og Hammerensgade. Vores kontorlokaler er i klassisk stil med højt til loftet, som ligger på 2. sal i en velholdt, ældre bygning. Lokalerne varierer i størrelsen mellem 8 til 25 kvadratmeter med/uden balkon.

Med et lejemål i CityCallCenter får du en professionel, social og hyggelig base samt en bemandet reception alle hverdage kl. 8-17. Hertil tilbyder vi mulighed for en lækker frokostordning, som du som kontorlejer kan tilmelde dig.