Callcenter – Deltid – Natarbejde – København

Telefonreceptionist

Kundeservicespecialist på deltid til natarbejde

Deltid. Natarbejde.

Vi søger kundeservicespecialister som telefonreceptionist til vores nathold, gerne med erfaring fra et call center/kundeservicecenter. Som ansat på vores nathold skal du elske dit eget selskab, og samtidig holde dig selvmotiveret. Aktivitetsniveauet om natten er lavt, men yderst vigtigt, da vores kunder er afhængige af vores tilgængelighed på denne tid af døgnet. Du forventes samtidig at kunne udføre administrativt arbejde af forskellig karakter afhængig af kompetencer og interesser. Så lyder det som dig, er du den rette til jobbet til at hjælpe vores virksomheders kunder i telefonen om natten.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Besvarelse af telefonopkald på vegne af vores kunders support-, service- og vagttelefoner
  • Kommunikation med/for kunder på forskellige kanaler
  • Administrativt og forefaldende dagsopgaver på kontoret og kontorhotellet

Om dig

Din vigtigste opgave er, at du ser dig selv som værende vores kunders egen telefonreceptionist. Du gør altid dit ypperste for, at vores virksomheds kunder kan høre, at du smiler. Du brænder for at gøre en forskel for vores kunder, og din kundeservice er kendetegnet ved at være personlig, nysgerrig, lyttende og fuld af engagement. Du forventes at have gode mundtlige og skriftlige kundskaber – dansk og engelsk er en nødvendighed, yderligere sprog er kun en fordel. Du er samtidig vant til at tage ansvar, da det er dig, der i nattetimerne styrer driften af CityCallCenter frem til daggry.

Du deler nattevagtplanen med vores team af natteravne, og I dækker ind for hinanden hvis man ønsker ferie, fri eller er syg. Vi forventer derfor, at du er mødestabil, loyal og fleksibel. Derudover har du erfaring med at arbejde om natten og gjort dig tanker om, hvordan det er at vende op og ned på dag og nat.

Hvis du har erfaring og kompetencer indenfor salg, marketing, softwareudvikling eller administrativt arbejde såsom eksempelvis bogholderi, vil det blive set som en stor fordel.

Vi tilbyder

  • En dynamisk og uformel kultur, hvor det sociale aspekt er i højsædet
  • Et spændende og udfordrende job med forskelligartede opgaver i en virksomhed på vej frem. Du får mulighed for at præge og udforme rollen og arbejdet, og refererer til virksomhedsledelsen
  • At du bliver en del af en virksomhed, hvor værdier som tillid, ærlighed og respekt står centralt

Arbejdstider og ansættelsesstart

Deltid – aftales ved ansættelse, dog højest 37,5 time hver anden uge.

Interesseret?

Så send din ansøgning samt vedhæftet CV til os på job@citycallcenter.dk. Vil du høre mere om stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte os via mail eller telefonisk på 80202029.

Telefonservice døgnet rundt